TIL FORSIDE  |  KONTAKT  |  UDSKRIV
LOG IND

Trafiksikkerhed i virksomheden - certificeringsprogram

Fordele forude
Fordele forude

Trafiksikkerhed i Virksomheden (TIV)
Er et koncept udviklet af DTL i samarbejde med en række partnere (Falck, Codan, Shell og Volvo lastvogne). Det er et tilbud til de virksomheder og flådeejere, der vil gøre en aktiv indsats for at fremtidssikre deres virksomhed og for at reducere antallet af skader på personer, gods og køretøjer.
 
Der er penge og omkostninger at spare ved ledelsesfokus på trafiksikkerhed. Fokus på brændstofforbrug kan give besparelser på 2 - 6 %. Småskader på gods og mindre påkørselsskader kan nedsættes væsentligt. Risiko for de store fatale uheld med personskade vil blive reduceret. Derudover sparer din virksomhed omkostninger i form af selvrisiko, præmiestigning og reparationsudgifter ved færre skader. Det betyder også bedre planlægning, mindre stress, bedre arbejdsmiljø og bedre image for transportbranchen.
 
Codan betaler hele prisen, som du skal betale for at blive certificeret 1. gang. Denne pris betales kun, hvis du har dine erhvervsforsikringer i Codan, og du er medlem af Dansk Transport og Logistik.
 
Når din virksomhed er blevet certificeret i TIV, kan du opnå 10 % rabat på dine bilforsikringer (ansvar-, kasko- og fragtføreransvar), der er tegnet i og efter præmieaftalen med DTL.
 
Du bliver certificeret i " Trafiksikkerhed i Virksomheden " ved indførelse af en trafiksikkerhedspolitik i din virksomhed og ved at opstille og efterleve en handlingsplan med målsætninger for de næste 12 måneder.

 

Fornyelse af din certificering efter de 12 måneder sker ved en gennemgang af den realiserede handlingsplan og en ny plan for de næste 12 måneder.

 

DTL Region Midt/Nord i Viborg yder konsulenthjælp til virksomheden med udarbejdelse og formulering af trafiksikkerhedspolitik, målsætninger og opstilling af en handlingsplan, der er tilpasset din virksomhed og dens særkender.

Virksomheden står selv for at indføre politikken, målsætninger og planer i virksomheden og til dens medarbejdere.

Sidst opdateret: 29. marts 2010 kl. 11:24

Læs mere om DTL's certificeringprogram - hent brochure

 

Se DTLs film om TIV-certificering


DTL Region Midt/Nord f.m.b.a. • Skottenborg 12-14 • 8800 Viborg • Telefon 70 15 95 55 • Telefax 70 23 95 55
Copyright © 2009 • DTL Region Midt/Nord f.m.b.a. • CVR-nr. 28 12 07 45